La Petite Agnes 2017 Priorat
Priorat eller Priorato, som vinområdet hedder på den katalanske dialekt, ligger nord for Tarragona i det østlige Spanien. Priorat er på mindre end 20 år gået fra at være fuldstændigt ukendt og uden betydning, til at være kult med stort K.
Idag produceres nogle af Spaniens dyreste og mest efterspurgte vine i dette lille vinområde, som samlet kun udgøres af omkring 2000 hk beplantede vinmarker.
Vinområdet ligger unikt på og omkring Monsant klippernes stejle skråninger. En del af de ældste vinmarker er anlagt på terrasser. Jordbunden er helt særegen og indeholder meget lagdelt skiffersten, som afvander området og giver vinene en stor mineralsk dybde.
Der falder næsten ingen regn i Priorat, men bjergbunden i Monsant klipperne er usædvanlig kølig og sprækker i skrifferlagene lader vinstokkens lange rødder hente vand dybt nede. Priorat er derfor kendt for sine dybe koncentration og varme, til tider svedne frugt.
Midt i dette øde måneagtige landskab ligger Bodega Cal Grau. Vingården er, som mange andre i området, ganske ny. Alle markerne er nøje opdelt i forskellige paraceller beplantet med druer, alt efter mikro terroir'ets beskaffenhed. Druerne vinificeres individuelt og sammenstikkes alt efter årgang.
Cal Grau's vinmarker er beplantet med de, for området, klassiske druer: Grenache, Carignan/Mazuelo. Herudover er adskellige hektarer beplantet med Tempranillo, Cabernet Sauvignon, Merlot og Syrah, som meget fint afspejler områdets store variation og de forskellige producenters tankegang og visioner.
Denne herlige fuldblods Priorat er lavet på druerne Grenache og Carrignan
75 CL - 15% Alc/Vol