Longrow Peated Malt
Denne Longrow Peated kommer fra Springbank Distillery i Campbeltown. ”Longrow” er navnet, de giver deres kraftigt røgede maltwhisky, som udgør cirka 10% af produktionen på destilleriet. Den er opkaldt efter det oprindelige Longrow-destilleri, som var aktivt i Campbeltown mellem 1824 og 1896. Malten peates til omkring 55 ppm, hvilket giver en udpræget røgsmag i whiskyen.
Farve: Ravgylden.
Duft: Røg og medicinskab blander sig med røde frugtnoter (ribs og umodne hindbær).
Smagsnoter: Masser af tørverøg, et hint af cola og en lang eftersmag med marcipannoter.
Serveringsforslag: Bør nydes rent eller med et par dråber køligt vand.
70 CL - 57,1% Alc/Vol