Vista Alegra Lágrima

  • Udsalg
  • Normalpris 99,00 kr
Inklusive moms.


Vista Alegre Lágrima Tawny er ikke bare en portvin; det er den sødeste type der findes og har en helt særlig historie. Det særlige ved denne type er, at brandy tilsættes tidligere i processen end ved andre portvine, hvilket bevarer mere sukker fra druerne (over 130g/l) og skaber en vinoplevelse, der er dybere, sødere og mere aromatisk. Når Lágrima skænkes i glasset, vil tårer af alkohol og sukker løbe ned ad glassets sider. Portugiserne kalder det Jesu’ tårer, og derfor har vinen fået sit særprægede navn, der betyder ’en tåre’ på portugisisk. Denne portvin er produceret på druerne Tinta Barroca, Tinta Roriz, Touriga Franca, Sousão og Tinta Amarela der er dyrket i Douro dalens subregioner Baixo Corgo og Cima Corgo, hvor gamle vinmarker og forskellige soleksponeringer skaber et helt unikt terroir. Vinifikationen følger den traditionelle portvinsmetode, hvor alkoholisk gæring og skindmaceration fremhæver de dybe smagsnoter, inden gæringen stoppes ved tilsætning af brandy. Den gennemsnitlige alder på de portvine som husets winemaker har sammensat i denne flaske er 3-4 år. Det giver vinen dybde og kompleksitet. Serveret ved 12°C-14°C, er denne portvin en klassisk dessertvin, der på fremragende vis ledsager frugttærter, is, tørrede frugter, chokolade, kaffe og karamel. Den er også en ideel makker til kraftige oste eller som en kølig aperitif.

75 CL - 19% Alc/Vol


STAY UP TO DATE

Submit your email to get updates on products and special promotions.